Dag 10 i Den Anatomiske By

IMG_4313 IMG_4311IMG_4314 IMG_4312
Foto: Helga Rosenfeldt-Olsen

Udviklingsworkshop er slut

Af Helga Rosenfeldt-Olsen

Tanker begynder at tage form – bliver kastet op i luften – lander helt anderledes.

Oplevelser fra fællesskab og fra praksis.

Teorien jeg har siddet med så længe forvandlet til kroppe i baggårde og tanker på husmurene.

Vil byen for altid nu være forvandlet?
– Det ønsker jeg.

Min krop summer. Den har leget og slåsset med byen og alle dens andre kroppe.

Min krop er tung – den er fyldt op med spørgsmål.

Jeg er taknemmelig.

Jeg er træt.

Jeg er spændt på hvad der kommer…

Noter fra krops-undersøgelse en af dagene:

Jeg går ud – hvilken vej vil min krop gå?
Ud mod den åbne himmel – og masser af plads.
På vejen lokker en høj kant mig til at lege med balance,
især fordi den har lagt sig i et område hvor ingen kigger.
Bænkens bløde, mørkegrønne flade har taget imod solen
og giver den videre til min krop.
Det gjorde metalstativet jeg sad på tidligere ikke.
Bænken er et helle for krop og tanker.
Vandets bevægelse vugger tankerne til stilhed.
Jeg må ikke bare stå tæt på kanten af søen – svanen forventer noget af mig.
Den hvæser og kigger bebrejdende – jeg bliver lidt utryg.
Gårdens port er åben, jeg er heldig, den byder mig ind.
Lyden af leg trækker mig afsted videre, og synet af stærke farver.
Byens arkitektur gør blæstens veje uforudsigelige.
Min krop vil gerne finde læ.
Byen styrer mig måske – men vinden styrer mig mere.
I baggården er der for mange blikke til at jeg kan gå nedad en trappe
som ingen steder fører hen.
Jeg går bevidst efter at finde noget der frastøder mig,
det virker ikke;
alt er fascinerende.
Jeg har aldrig vidst at en parkeringskælder rummer så mange farver.
Hurra. Jeg kan nu farre vild.

Litteraturliste fra forløbets start:

– Nanopolitics Group: The nanopolitics handbook

– Constance Classen: The Deepest Sense – A Cultural History of Touch

– Juhani Pallassmaa: Arkitekturen og sanserne

– Italo Calvino: De usynlige byer

– Carsten Friberg: Performing everyday practices, atmosphere and aesthetic education

– Merleau-Ponty: The visible and the invisble

– Peter Zumthor: Atmosphere

– Dr Stuart Grant: Performing an Aesthetics of Atmospheres

 

Anden inspiration:

- Magnus Furh: Crash

– William Dorner: Bodies in Urban Spaces

– Artikel om Jacques Rancières lille hovedværk om politik og kunst

– Artikel om Jakob Kirkegaards lydkunst

Dag 9 i Den Anatomiske By

1276403_10153745341552995_995602823076849445_o 11087814_10153745346072995_504059801497664355_o 10986424_10153733046447995_4643805769190046717_o 1511933_10153745346167995_4223654674695143010_o 11101410_10153745343902995_4483149820340413856_o 10838030_10153745341597995_1474190364524393563_oF
F
oto Mette Aakjær

GRUPPEN OG FRIHEDEN
Af Mette Aakjær (researcher/performer/krops-skærper)

Kan en gruppe skabe deres eget ”rum” i byrummet?

  • Et ”rum” med egne regler?
  • Et ”rum”, hvor man kan tillade sig at være mere kropslige og sanselige, end man ellers tillader sig i byrummet?
  • Et frirum i bevægelse gennem byen?

Kan det skabe frirum for/i andre (tilfældige forbipasserende)?

Kan vi udføre en balanceakt på konventionernes og de uskrevne reglers knivsæg?

Kan vi åbne egne og andres by-kroppe for nye rum i byrummet, nye måder at bevæge sig i dem, indtage dem, sanse dem?

 

SANSNINGEN OG FORUNDRINGSTILSTANDEN

”Følesansen er den sans, der integrerer vores oplevelse af verden med vores oplevelse af os selv”.                                                                                                                                          Juhani Pallassmaa

Hvad sker der, når vi tillader andre sanser end synssansen at have forrang i vores færden i byen?

Hvad sker der med vores

  • selvforståelse
  • rum-oplevelse
  • relationer til andre (kroppe)
  • relationer til verden
  • måde at bevæge os i byrummet
  • følelser/indre landskaber

 

?

Løgstrup bruger udtrykket at sansningen er ”helbredende” over for en tendens til at sindet vil lukke sig inde i sig selv. Sansningen bryder indelukketheden, selvoptagetheden, en kredsen om sig selv.
”Når det virkelige minde kommer, står mennesket stille som en saltstøtte” (Jacob Paludan).
Et minde, som f.eks. en lyd kan slå hul på sindet, som en is, der knuses.
Eller med Søren Ulrik Thomsen : ”Hvad jeg havde oplevet som 4-årig og hvad jeg havde tænkt for to minutter siden lige inden for rækkevidde…alt var til stede på samme tid…”(Thomsen 2005, s. 158).
En af de måder vi kan genoplade vores sind og afdække erfaringer er via kunsten.
Kunst er sansning og stemthed. Musik er tone og stemning. Maleri er farve og stemning og digtning det stemte udtryk i sætningers rytme eller i ord.
…. Ikke vores viden men vores forundringstilstand skal være maksimal, hvis fænomenerne ikke skal reduceres
.” Steen Lykke

Jeg oplever at sansningen og forundringstilstanden ikke bare helbreder vores selvtilstrækkelighed og uopmærksomhed, men at de er direkte lykkebringende og essentielle for vores velbefindende.

 

 

Dag 8 i Den Anatomiske By

10690009_10153162927601136_1264403017539067020_n 11133765_10153162928091136_5532033563164647138_n 11134160_10153162925456136_7317451540749952605_n 11152339_10153162927831136_3495586748054865024_n
F
oto Sofie Salfelt

VI BLIVER ET NYT RUM SOM GRUPPE
Af Sofie Salfelt (Researcher/scenograf)

 

?
?       KROP > < INTELLEKT
?

 

Præsenteret i AKTER

trygge rammer er vigtige for at kunne “falde”

“falde”

fra det visuelle til det sanselige

hvordan guider vi til “faldet” ?

igennem åbninger og sprækker

guiden sætter en tone og en kvalitet

vi skaber en kropslig dialog med byen

som gruppe

dynamik

temposkift

kontraster.modsætninger

dramaturgien I undersøgelsen

zoom ind. zoom ud.

fysiske erindringer bliver vækket

 

BYEN. OS. JEG.

 

Idag er vejret en en karakter. Den er mild og gør min krop afslappet, så den kun kan finde sit hvilende leje I solen. Der er flere mennesker på gaden, I baggårde og omkring. Vinden tegner med blomsterblade fra træerne og når vi kigger op op op, er skyerne evige fortællinger.

Solen får træbænke til at dufte. Dufte af dem selv.

Dag 7 i Den Anatomiske By

11137119_10155433906250111_5964250532492607875_n 1510635_10155433897885111_4089579085719961985_n10390110_10155433905765111_2106324625485618205_n 11146201_10155432987870111_5944393255909494643_n 11092137_10155432988760111_1361322952409946889_n 11136688_10155433897680111_3109635852735597390_n
Foto: Leiv Arne Kjøllmoen

Af Leiv Arne Kjøllmoen

Byens mylder får det til at buldre indeni. Men den konstante bevægelse skaber også et slags harmonisk flow i periferien.
Prøver jeg at tage de andre kroppe ind følger der et form for ansvar jeg ikke er parat til at tage på mig.
Min parathed er generelt udfordret af byens mylder.
Samtidig med at den er i konstant reaktion til omgivelserne, er den også i en slags dvale.
ikke underkastet mylderet, men bedøvet at det, på en måde rusen kan det.
Jeg tager ikke aktiv del i mylderet, men er bare en del af det og er mylder selv.
For øjnene er mange og jeg en brik i andres oplevelse af deres færden gennem byen.

– DU SKAL SE DIG FOR

GENTAGELSERNE i byen.
GENTAGELSEN af byen.
GENTAGELSEN af min færden gennem byen.

– Vigtigheden af at fare vild –

“The closer man gets to the unknown, the more inventive he becomes – The quiker he adopts new ways”

– Buckminister Fuller

“There are different ways of getting lost. There is the literal lost, as in being lost in the woods, unable to find your way back to the starting point. Or there are metaphorical examples of being lost: Lost in one’s head, a lost soul, lost in time.
in the context of exploring we can think of it in terms of “existing in a state where you do not know exactly where you are headed.” In this sense we may choose to become either literally lost, exploring a place we’ve never been before, or lost in the sense that we enter into a relationship with objects and ideas without knowing what the outcome will be.”
– Keri Smith

– HER KAN DU SIGE HEJ TIL EN FREMMED

På min flade røv oplever jeg byens bevægelser trække i mig.

Men jeg bliver på min flade røv.
For bænken er skabt for at jeg skal se byen, som byen vil blive set.
Fra min flade røv.

INDTRYK
INDTRYK
INDTRYK

- Konsumere med øjnene
- Parkerer min tanke
- rådvild

Gud, hvor er det irriterende med labyrintiske fodgængerovergange.

Dag 6 i Den Anatomiske By

IMG_4269IMG_4268 IMG_4145IMG_4272
F
oto Helga Rosenfeldt-Olsen

KROPSSKEMA PÅ OPDAGELSE
Af Tora Balslev Jespersen (Performaner/Researcher)

For at forstå arkitekturens dimensioner måler vi ubevidst genstanden eller bygningen med kroppen og projicerer vores kropsskema over på det pågældende rum. .. Når vi oplever en bygning efterligner vi dens udformning med knogler og muskler.
                                                                Juhani Pallassmaaa: Arkitekturen og sanserne
VINDUESNICHER SOM ØJENHULER
Mandag morgen handler vores sanseskærpende træning om skelet. At blive opmærksom på skelettet, At bevæge skelettet. At være skelet. At give fokus til vores kroppes indre arkitektur.
Hvordan kan vores skelet gå i dialog med rummet? En fysisk øvelse. Jeg var præsent i mit kranium og oplevede gennem det en særlig forståelse for rummets to vinduesnicher. Som gigantiske øjenhuler. I dialogen mellem mit kranium og nicherne oplevede jeg begge dele stærkere. Kroppen er forudsætningen for at opleve rummet. Jeg blev opmærksom på mine øjenhulers dybde og bagud-rækkende rum inde i min hovedskal. Og på nichernes dybde og symmetri, dunkelhed og størrelse. Den rumlige dimension fik ekko i min krop. Træningens skelet-fokus forstørrede oplevelsen af dette ekko, denne fysiske genkendelse. Fordi jeg har en krop at “sætte i forhold til” og “opleve igennem” og ikke kun et registrerende syn, oplevede jeg nicherne, rummets arkitektur.
AT BLIVE I EN BØLGE
Senere: Vi er ude at registrere hvilke fysiske fornemmelser, bevægelser, ophold osv. by-rummets udformning konkret skaber i vores krop.
Jeg sidder i en stor smuk Nørrebro Gårdhave foldet ind i en bølge af træ ved en legeplads. Denne alternative bænk tiltrak sig min opmærksomhed fra den anden side af pladsen. Jeg “så/mærkede/fornemmede” hvordan min krop lige præcis ville passe her, hvordan min ryg ville lægge sig ind i kurven, der hvor bølgen krummer mest, hvordan min bagdel ville kunne stemme imod krusningen nedenfor og mine ben hvile på krusningens fald. Færdig med denne projektion konstaterede jeg: Det kunne jeg godt tænke mig! Jeg skred til handling, gik derhen og foldede mig ind.
Så her sidder jeg nu. Og skriver. Jeg mærkede ikke bare hvordan bølgen føltes og gik videre, jeg blev, tog ophold. Hvorfor?
Det viste sig, at bølgens top, der hvor den kammer over, skygger for at man får solen i øjnene, men tillade solen på resten af kroppen. Og hele strukturen skærmer mod vinden, så man sidder i læ. Sol, læ, træ som underlag, bølgende former, smukt udsyn. Jeg tog ophold. Her er det godt at blive.

 

Besøg af kroppe udefra

IMG_4207 IMG_4212IMG_4210 IMG_4209
Foto Helga Rosenfeldt-Olsen

Lørdag havde vi besøg af kroppe udefra, der udforskede byrummet med os. Her er noget af responsen:

  • Som at genfinde sit indre barn
  • Er det ok at grine?
  • En følelse af en tidslomme – en pause
  • Jeg lægger mærke til byens detaljer – en bøg der er sprunget ud, farverne omkring mig
  • At sidde parkeret som en cykel, og at få medfølelse med en cykel
  • Det er grænseoverskridende at folk kigger
  • Magisk at gå igennem en port: en fødsel, en nyhed, alt kan sker – forventningens glæde
  • Tvunget til at lægge mærke til detaljer
  • Hvor er det vildt at vi bor i firkanter
  • Tætheden er grænseoverskridende
  • Der eksisterer en hel verden inden i hækken
  • Byen er fyldt med linjer fordi de gør os trygge. Vi kan se enden på dem. Vi ved hvor vi skal hen
  • Befriende ikke at skulle løse opgaver, ikke at kunne gøre noget forkert
  • Overrasket over hvor lidt jeg blev iagttaget i forhold til hvad jeg havde forventet
  • En oplevelse af at gøre ting, der udelukkende er sjovt for mig – det er rart.
  • Byrummet føltes hårdt – kroppen kan ikke trænge ind i det. De organiske ting: mennesker, tøj, mad, planter, jord er lettere at trænge igennem. Hårde overflader har autoritet.

DAG 5 i Den Anatomiske By

image_1 image_2 image_3 image_4 image_5 image
F
oto Signe Harder

Af Signe Harder (performer/researcher)

Byen…en umættelig samling af minder.
Hvor kommer bananskralden fra?
Hvornår blev træet plantet?
Hvor mange kys er der blevet givet under døren til trappen?
Hvilken type hund lægger denne lort?
Hvem og hvad har boet bag det mørke vindue igennem sol og sne.
Og hvem har mistet sin cykel nøgle?

Jeg lægger mere mærke til tingende nu…Også i min egen by.
Der er nogle ting jeg først ser nu, på min cykelrute som jeg har
kørt hver dag, igennem de sidste 9 år.

Dag 4 i Den Anatomiske By

IMG_4146 IMG_4148IMG_4150 IMG_4152IMG_4149 IMG_4147Foto: Helga Rosenfeldt-Olsen

Af Rune Brink

Som repræsentant for byrumsprojektet PLADS og scenografi virksomheden Dark Matters besøgte jeg Den Anatomiske By’s udviklingsworkshop Dag 4.

Jeg deltager med det formål at blive bedre til at skære redskaber, værktøjer, teknologi og medier ned eller helt væk. Jeg vil gerne blive bedre til at se hvad publikum, folk i byen, folk på gaden, de sagesløse eller de interesserede har behov for, – som et absolut minimum for at opleve et fænomen eller et kunstværk med friskere øjne, mere legesyge, opmærksomhed eller nysgerrighed. Hvordan vækkes og løsrives vi fra vores daglige forsvarsmekanisme som hjælper os til kun at se det strengt nødvendige.

Det er blandt andet det Den Anatomiske By arbejder med. Med performative virkningsmidler, guiding af publikum, poesi, overraskelser og skærpet kropslig bevidsthed. Altsammen stærke midler til at komme tættere på større indtryk eller oplevelser.

Fredagen består først af en morgen “skærpning”, en times øvelser der idag kredser om hvor små ting vi kan opfatte med vores krop, vores fingerspidser og hud. En øvelse der får mig til at gå videre i dagens program med en sjældent sensitiv bevidsthed.

Herefter bevæger gruppen sig ud i byen i en form for undersøgende performativ adfærd, som udover at prøve grænser med de sagesløse Frederiksberg borgeres uskyldige tidlige færd på gaden, også prøver grænser med hvordan vores normale adfærd i byen fungerer. Jeg følger på afstand gruppen, som bevæger sig først langsomt, så hurtigt ned ad fortovet, med pludselige indskydelser forsvinder folk ind i hjørner, op i lygtepæle eller bag træer og buske. Bemærkelsesværdigt så få fodgængere og billister der så meget som løfter et øjenbryn, er vi usynlige? I en lille time bevæger vi os rundt iblandt usynlige steder i byen og går i dybden med de uudnyttede muligheder og rum.

Herefter gennemprøver vi en række mere instuderede øvelser, hvor naboens gård med blafrende vasketøj og fuglefløj sender mig tilbage til 80’ernes Busters Verden, og Roarsvej omdannes til gigantiske galleri for byggestil og beboernes skjulte liv og histoerier gemt bag navnene på brevsprækkerne.

Resten af dagen går med systematisk gennemgang, og diskussion af dagens oplevelser. Hvordan arbejder man med byrummet abstrakt eller performativt uden at bryde byens grænser, utallige henvendelser, undrende eller forargede blikke har mødt os dagen igennem. Former vi bare byrummet nu istedet for at udforske hvordan vi formes af byen? Er vi byen eller er vi bare rumvæsener på besøg, hvilke regler gælder her?

De få eneste undskyldninger der er for anormal adfærd i byen, er ved Polterabender,  alkohol-påvirkning eller fodbold. Men vi bliver alligevel hurtigt enige om at den største lighed med os må være med forbavsede turister, der for første gang misser mod solen i en ny by og med løftede blikke bevæger sig på opdagelse i deres ferie.

Vores livs ferie, fra eller i selve livet. Hvordan kan vi være der. Hver dag?

Den Anatomiske By – Udviklingsworkshop dag 3

20150409_114718
Foto Nina Matthis

Af Nina Matthis (Performer/researcher)

‘Idag är jag långsam. Idag har mina körtlar svängt och vrängt mig om och in och ut. Ut kom någon annan. Idag är jag långsam.’

Jag har blivit förstenad av ett skifferhus, gråtit för en veranda medan Fredriksbergs sista brevlåda log lite snett till mig från gräsmattan, där hon låg lite på sniskan. Över oss tornar oändliga murar, väggar, plank, hänger ett enkelt körsbärsträd i blygsam blom men staden är alldeles alltför snabb, bara jag och bina minns med våra antenner, såhär på eftermiddagen, bakom en mur.
Jag försöker att inte ursäkta mig, för jag är ju så långsam, står på fel ställe, går med huvudet i skyn ser jag ut över Falkoner Alle, önskar du kunde se mina hustak och minnas.

IMG_4088 IMG_4089 IMG_4091IMG_4093
Dagens workshopbilleder: Helga Rosenfeldt-Olsen

Den Anatomiske By – udviklingsworkshop dag 2

IMG_4007 IMG_4008IMG_4014 IMG_4010 IMG_4013IMG_4011

Foto: Helga Rosenfeldt-Olsen

Af Carsten Friberg (filosof of researcher)

– Se og mærke – ved vi hvordan, det vi ser, føles? Ser vi uden at mærke efter? Er det materielle, vi lærer at røre ved også det materiale, vi ser og også? Afmaterialiserer vi os, fordi vi holder op med at røre eller tror vi ved, hvordan det er at røre, men holder op med at gøre det? Vi har ikke længere fingrene i tingene, vi får dem formidlet gennem syn og apparatur, og vi beder andre om at bearbejde tingene for os.

– Kroppen i rum – hvordan tiltrækkes og frastødes den af omgivelserne? Hvorfor opsøger vi bestemte steder og tager ophold i (indtager) dem? Inviterer steder os – andre afviser os? Hvem tager imod hvilken invitation? Skal man have en særlig følsomhed for at reagere på dem? Er nogen mere ufølsomme (og dermed mere uafhængige) af omgivelsernes invitation? Andre går i stå fordi de ikke kan læse dem eller bliver overvældet af dem?

– Hvor føler vi os hjemme i byens rum? Er det stedets karakter, organisering, ro, indretning, materialer, lyde … som inviterer os?

– Former Frederiksberg vores kroppe på samme måde som Nørrebro og Østerbro? Går man på samme måde? Samme tempo? Samme opmærksomhed på andre? Samme måde at gøre ophold på?

Den Anatomiske By – Udviklingsworkshop dag 1

IMG_3938 IMG_3939 IMG_3941 IMG_3942 IMG_3943 IMG_3944

Foto: Helga Rosenfeldt-Olsen

Af Helga Rosenfeldt-Olsen

Jeg skaber kortet, men vi blotlægger i fællesskab terrænet. Jeg kommer med oplæg til en rejseplan men skal være forberedt på ruteændring, da terrænet hele tiden kan forandre sig, og overraske os.

Som workshopleder er det fantastisk:

At slippe tøjlerne lidt, og lade undersøgelsen være det essentielle. At gå det ukendte i møde, uden at vide hvad der venter – hvad resultatet bliver.

At få legekammerater i undersøgelsen, efter så lang tid at have været alene, og at samarbejde med folk som tager ansvar for undersøgelsen, som er nysgerrige og som jeg ved nok skal sørge for at få noget ud af processen.

Som researcher er det fantastisk:

At opleve at min krop i processen har transformeret sig, uden at jeg har opdaget det.

At være i byen som min krop har lyst til – at fokusere på at lege udenom reglerne: en undtagelsestilstand hvor min krop ikke er formet af byrummet.

At opleve hvordan begrænsning af udsyn skaber spændende fortællinger, og en ny nysgerrighed.

Spørgsmål:

Hvorfor skal der en så lille ændring i adfærd til at gå fra at være normal, til at være mærkelig?

Hvor er der plads til at parkere kroppe i byrummet?

Er alle de hårde overflader og kanter omkring os det planlagte, og alt det bløde og de flagrende fejl det uplanlagte?