WunschMachine

Workshop I Vejrsans

Hvordan mærker vi vejret – i kroppen, i sproget, i bevægelsen?

I denne workshoprække inviterer kunstnergruppen WunschMachine ind i en sanselig undersøgelse af vejret som kunstnerisk drivkraft.

Workshop i Vejrsans består af 3 forskellige slags workshops som vi henover foråret og sommeren afholder på 10 steder på Sydsjælland og Øerne.

Workshops er gratis og henvender sig til unge (14+) & voksne. Se dato og sted for workshops nederst på siden.

SKRIVE & MASKEWORKSHOP
Kan du skrive solen varm?

Med scenekunstner Helga Rosenfeldt-Olsen, forfatter, illustrator og interaktionsdesigner Sonja Winckelmann Thomsen og scenograf og designer Sigrid Astrup udforsker vi vejret gennem ord, billeder og masker.

Hvordan lyder regn på papir? Kan en storm få en stemme?
Med vejret som afsæt arbejder vi med korte skriveøvelser og skaber masker inspireret af jættekræfter og vejrguder, der giver form til vind, sol, tåge og torden. Workshoppen munder ud i et fælles kunstnerisk udtryk, hvor tekst og visuelle elementer smelter sammen.

BEVÆGELSES- OG DANSEWORKSHOP
Kan du danse med vinden?

Med Helga Rosenfeldt-Olsen og danser Sine Krag undersøger vi vejret gennem bevægelse, fortælling og sansning.

Hvordan bevæger en brise sig gennem kroppen? Hvordan føles det at være skybrud eller stille sne?
Gennem legende øvelser og guidede improvisationer omsætter vi vejrfænomener til kropslige undersøgelser og skaber et fælles koreografisk udtryk.

SANSE- og DESIGNWORKSHOP
Kan vi høste vinden?

Med Helga Rosenfeldt-Olsen og designduoen Bendixen & Barüel undersøger vi vejret gennem sansning, materialer og stedsspecifikt design.

Hvordan kan en konstruktion lytte til vinden? Kan dug, dråber og temperatur sætte spor?
Vi arbejder med at skabe enkle, undersøgende installationer i landskabet, der registrerer og forstærker vejrfænomener. Med kroppen som måleinstrument og stedet som medskaber udvikler vi små arkitektoniske greb, der indfanger, oversætter og synliggør det usynlige vejr. Workshoppen munder ud i sanselige konstruktioner, der både er registrerende redskaber og poetiske fortolkninger af stedets vejr.

OBS: De 3 slags workshops kan opleves enkeltvis eller som et samlet forløb.

PROGRAM

d. 15. April: Apoteket, Haslev
 SANSE- og DESIGNWORKSHOP

d. 18. April: FLASH FESTIVAL, Vordingborg
SKRIVE & MASKEWORKSHOP

d. 19. April: FLASH FESTIVAL, Vordingborg
BEVÆGELSES- OG DANSEWORKSHOP

d. 22. April: Karise Permatopia
SKRIVE & MASKEWORKSHOP

d. 28. Maj: Grønnegade Teater, Lolland
SKRIVE & MASKEWORKSHOP

d. 3. Juni: Teatret Masken, Nykøbing 
BEVÆGELSES- OG DANSEWORKSHOP

D. 6. Juni: Stevns Klint Experience 
SANSE- og DESIGNWORKSHOP

D. 11. Juni: Hjelmhuset, Møn
SANSE- og DESIGNWORKSHOP

D. 8. August: Musik Over Præstø Fjord
BEVÆGELSES- OG DANSEWORKSHOP

TAK Øernes Kunstfond, Kulturstrømmen & Metropolis

© 2026 WunschMachine

Theme by Anders Norén