Foto: Helga Rosenfeldt-Olsen
Af Helga Rosenfeldt-Olsen
Jeg skaber kortet, men vi blotlægger i fællesskab terrænet. Jeg kommer med oplæg til en rejseplan men skal være forberedt på ruteændring, da terrænet hele tiden kan forandre sig, og overraske os.
Som workshopleder er det fantastisk:
At slippe tøjlerne lidt, og lade undersøgelsen være det essentielle. At gå det ukendte i møde, uden at vide hvad der venter – hvad resultatet bliver.
At få legekammerater i undersøgelsen, efter så lang tid at have været alene, og at samarbejde med folk som tager ansvar for undersøgelsen, som er nysgerrige og som jeg ved nok skal sørge for at få noget ud af processen.
Som researcher er det fantastisk:
At opleve at min krop i processen har transformeret sig, uden at jeg har opdaget det.
At være i byen som min krop har lyst til – at fokusere på at lege udenom reglerne: en undtagelsestilstand hvor min krop ikke er formet af byrummet.
At opleve hvordan begrænsning af udsyn skaber spændende fortællinger, og en ny nysgerrighed.
Spørgsmål:
Hvorfor skal der en så lille ændring i adfærd til at gå fra at være normal, til at være mærkelig?
Hvor er der plads til at parkere kroppe i byrummet?
Er alle de hårde overflader og kanter omkring os det planlagte, og alt det bløde og de flagrende fejl det uplanlagte?