Vesterhavet

  • Helga Rosenfeldt-Olsen

Så lange, så brede, så langt øjet rækker. Når jeg kommer til Nordjylland, til Vesterhavet kommer jeg hjem. En fornemmelse af at kunne vandre for evigt.

Jeg er vokset op nær Vesterhavet i Nordjylland. Landskabet er indlejret i min krop, og jeg bærer det med mig hvor end jeg går hen. Noget af det der indkapsler min barndom er at vandre op og ned af strandene rundt i hele Nordjylland. De store vidder, lyden af det voldsomme hav, stederne der forvandler sig fra bølger med børn der leger og voksne der ikke kan lade være, til voldsomme stormblæste bredder, hvor man næsten ikke kan stå fast, og hvor havet langsomt æder sig ind på landet.

Jeg har været ude og se på locations, og lege lidt. Sandet er meget forskellige på de tre strande, trods de ligger så tæt på hinanden. I Løkken var der mange mennesker, der faldt jeg hurtigt i snak med folk, Saltum havde jeg næsten for mig selv, og i Blokhus kiggede folk meget, men kom ikke hen. Det bliver spændende at se om de bliver mere fortrolige med mig når jeg er der en hel dag. Jeg håber klitterne kan give læ for den kolde østenvind.

Rejsende, der er ingen stier. Stier skabes ved at vandre.

-Australsk Aboriginsk ordsprog